Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



En grundig klinisk undersøgelse




Som udgangspunkt indledes altid med en grundig klinisk undersøgelse af dit dyr samt en snak om sygehistorien. Dyrets signalement, herunder køn, alder og race, kan også indeholde vigtige informationer.

Det er altid vigtigt at notere sig om dyret opfører sig normalt med hensyn til æde- og drikkelyst og om den har normal urin og afføring. Det er fint, hvis du har en detaljeret beskrivelse af problemerne, idet dette kan være med til at vi får stillet den korrekte diagnose og derved kan få iværksat en evt. behandling hurtigst muligt.

Ved den kliniske undersøgelse undersøges dyret populært sagt fra A til Z — f.eks. vurderes kredsløbets funktion på bl.a. slimhindernes farve, fugtighed og blodkarrenes mikrocirkulation i kroppens mindste blodkar samt ved auskultation af hjertet for bl.a. mislyde og rytmefejl.

Det kan imidlertid indimellem være nødvendigt at supplere den kliniske undersøgelse med såkaldte parakliniske undersøgelser, der omfatter alt fra blodprøveanalyser, røntgenoptagelser, svaber/skrab fra hud eller slimhinder, urinundersøgelser, afføringsundersøgelser med videre.

Vi har på Mørkøv Dyreklinik mulighed for bl.a. digital røntgenfremkaldelse, der sikrer en god billedkvalitet. Desuden forsøger personalet altid at være opdateret med nyeste viden, så dit dyr får den mest optimale behandling.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.